Spacelab

Spacelab

Udforsk atmosfæren. Byg dit eget rumfartøj. Tag billeder af Jorden fra 10 kilometers højde. Det er nogle af de ting, du vil få ud af at deltage i SpaceLab. Du vil sammen med over 20 andre unge lære at designe, bygge og teste dine egne idéer til at udforske rummet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed. Du behøver ikke have nogle særlige evner på forhånd, for du vil blive undervist i al det vi skal bruge, indenfor naturvidenskaben.

Vi vil arbejde med forskellige teknologier, men det gennemgående tema vil være at komme så højt op som muligt, og ned igen med data. Vejrballoner, raketter og droner er nogle af de ting vi skal bruge, ligesom 3D print, lodning og lidt programmering vil være værktøjer, der skal læres i forløbet.

Du vil opleve, at din naturvidenskabelige og tekniske viden vil vokse i takt med, at du får brug for den til at løse konkrete problemer i forbindelse med vores himmelflugt. Du vil både opnå meget specifik viden inden for fysik, kemi, matematik, elektronik, mekanik, 3d-print og programmering, men samtidig vil du få en bred, generel viden om produktdesign, fabrikationsprocesser, risikovurderinger og menneskeligt samarbejde.

Ved endt forløb, vil du stå tilbage med følelsen af at være i stand til selv at skabe noget særligt – at kunne bygge produkter med din bagage af teknisk og naturvidenskabelig viden. Og du vil med garanti have fået en masse nye venner, der har fået samme oplevelse.

Der vil være brugerbetaling på holdets studietur.

Se filmen, hvor raketten affyres!!

Praktisk information

Hvis du vil være med på holdet, så send en skriftlig- eller videoansøgning med det samme. Husk at gøre noget ud af ansøgningen, da vi udvælger de endelige deltagere til holdet på baggrund af de bedste ansøgninger.

Kriterier for udvælgelse

Du skal have interesse for raketter og rumfart, og du skal have lyst til at lære mere om det sammen med 20 andre unge, der også er vilde med fysik, kemi og matematik.

Send os en motiveret skriftlig- eller videoansøgning, hvor du viser, at du er nysgerrig, har lyst til at udforske og har tilpas forståelse for det naturvidenskabelige område til, at du kan være med og få udbytte af undervisningen.

Ansøgningsfrist

8. september 2017

Undervisningssted

Vangeboskolen, Vangeboled 9, 2840 Holte

Der vil undervejs i forløbet være ture ud af huset.

Kontaktperson

Mira Wessels
mirw@rudersdal.dk
72 68 59 09

Undervisningsplan

(Der kan forekomme ændringer)

2017

Lørdag d. 30. september og søndag d. 1. oktober, begge dage kl. 10-16
Lørdag d. 4. og søndag d. 5. november, begge dage kl. 10-16
6.- 12. november – i denne periode indlægges et virksomhedsbesøg
Lørdag d. 18. og søndag d. 19. november, begge dage kl. 10-16

2018

Lørdag d. 13. og søndag d. 14. januar, begge dage kl. 10-16
Lørdag d. 3. og søndag d. 4. februar, begge dage kl. 10-16
26. februar – 4. marts – I denne periode indlægges et virksomhedsbesøg

Torsdag d. 8. til søndag d. 11. marts – STUDIETUR, eleverne er med til at planlægge rejsemål og fagligt indhold

Lørdag d. 14. og søndag d. 15. april, begge dage kl. 10-16
Lørdag d. 28. og søndag d. 29. april, begge dage kl. 10-16

Lørdag d. 26. og søndag d. 27. maj –  Afslutning, planlægning heraf og f.eks. præsentation for forældre mv.

Send din ansøgning nu

Vi glæder os til at høre fra dig

Send en ansøgning

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!