Politisk filosofi

Politisk filosofi

Et forløb om samfund, demokrati og retfærdighed

Ungdommen diskuterede filosofi på de franske caféer i 60’erne. Dengang handlede det om eksistentialisme. I dag diskuterer ungdommen igen filosofi på caféerne – og ikke kun i Frankrig. Feminisme, kønsroller, magtforhold og Youtube-fænomenet Jordan Petersson fylder især på de sociale medier, og du vil derfor få en grundig introduktion til disse emner, samt naturligvis mulighed for at diskutere og undersøge tingene med andre kursister og din underviser.

I forløbet vil du også stifte bekendtskab med de store linjer i den politiske filosofi. Du vil blive introduceret for socialisme, liberalisme, konservatisme, anarkisme, fascisme og økologisme. Sammen med din underviser og resten af holdet vil du blive udfordret på dine egne holdninger og måske finde frem til, hvor du selv står med hensyn til religionens betydning i det offentlige rum, håndtering af uenigheder i demokratiet, lighed mellem kønnene og global retfærdighed.

Vi vil også beskæftige os med historiefilosofien, hvor vi eksempelvis diskuterer, hvorvidt det liberale demokrati og globaliseringen har vundet, eller om vi har været for optimistiske.

Engang troede vi, at verden ville udvikle sig mod større og større grad af individuel frihed, men det virker som om, det liberale demokrati i mange lande er kommet under pres. Rusland, Ungarn, Polen og, vil nogle mene – USA, er eksempler herpå. Hvad skal vi mene om den fremadstormende populisme i disse lande, og hvordan kan vi forklare dens opkomst? Hvilket fænomen er Donald Trump, og hvordan påvirker det opståede begreb ”fake news” vores evne til at tænke fornuftigt?

Læringsudbytte

Din underviser vil præsentere dig for den politiske filosofi, og du vil undervejs i forløbet reflektere over, hvor du står i forhold til alt det, du allerede ved. Du vil både lære om argumentationsteori og lære at skelne mellem gode og dårlige argumenter i praksis. Der vil desuden være rig mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere, sammen med din underviser og de andre på holdet.

“Jeg synes, at vores hold har fulgt vores ønsker fuldstændig. Hvis der var noget vi ville vide mere om, så snakkede vi bare om det.”

“Det bedste ved kurset var, at vi alle har en viden om emnerne, så vi kan hoppe direkte ind i den interessante del.”

Praktisk information

Hvis du vil være med på holdet, så send en ansøgning med det samme. Husk at gøre noget ud af ansøgningen, da vi udvælger de endelige deltagere til holdet på baggrund af de bedste ansøgninger.

Aldersgruppe

14 – 18 år.

Kriterier for udvælgelse

Du vil gerne blive klogere på dig selv og resten af samfundet og bedre til at diskutere politiske mærkesager. Du er klar på at udvikle din kritiske sans og vil lære at argumentere. Du har interesse i at være meningsdanner og yde en aktiv indsats i samfundsudviklingen.

Ansøgningsfrist

8. oktober 2018

Undervisningssted

Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, Gladsaxevej 198, 2860 Søborg.

Kontaktperson

Bodil Jacobsen
bkdbja@gladsaxe.dk
3957 6150

Undervisningsplan

Undervisningen foregår som en ugentlig undervisningsgang i henholdsvis efteråret 2018 og foråret 2019.

Torsdage fra kl. 17.00 til kl. 20.00

  • 2018 – i ugerne 43 – 50. (første undervisningsgang 25/10)
  • 2019 – i ugerne 2-5.

Undervisningsform

Forløbet vil bestå af både oplæg og praktiske øvelser, der vil træne din evne til at argumentere og tænke kritisk. Det er ligeledes ambitionen, at vi skal have prominente debattører på besøg, som kan gøre os klogere på den politiske udvikling, vi i dag er vidne til. Vi skal desuden på forskellige ekskursioner til relevante institutioner som f.eks. Folketinget samt tænketankene Cepos eller Cevea.

Underviser

Jens Fønss-Jørgensen. Jens er uddannet i filosofi fra Københavns Underviser, debattør og meningsskaber

Send din ansøgning nu

Vi glæder os til at høre fra dig

Send en ansøgning

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!