Politisk filosofi

Politisk filosofi

Et forløb om samfund, demokrati og retfærdighed

Kunne du tænke dig at blive klogere på dig selv og resten af samfundet? Vil du gerne blive bedre til at diskutere politiske mærkesager? Er du klar på at udvikle din kritiske sans? Vil du lære at argumentere? Så er Politisk filosofi på UngAkademi helt sikkert noget for dig.

På forløbet vil du stifte bekendtskab med de store linjer i den politiske filosofi. Du får indblik i og mulighed for at diskutere individets rolle i forhold til samfundet og samfundets rolle i forhold til individet.

Du vil blive introduceret for socialisme, liberalisme, konservatisme, anarkisme, fascisme og økologisme. Sammen med din underviser og resten af holdet vil du finde ud af, hvor du står og finde ind til din holdning til eksempelvis religionens betydning i det offentlige rum, håndtering af uenigheder i demokratiet og global retfærdighed.

Vi vil også dykke ned i historiefilosofien, hvor vi eksempelvis skal diskutere, hvorvidt det liberale demokrati og globaliseringen har vundet, eller om vi har været for optimistiske. Hvad vi skal mene om den fremadstormende populisme, og hvordan vi kan forklare dens opkomst.

Læringsudbytte

Din underviser vil præsentere dig for den politiske filosofi, og du vil undervejs i forløbet reflektere over, hvor du står i forhold til alt det, du allerede ved.

Du vil både lære om argumentationsteori og lære at skelne mellem gode og dårlige argumenter i praksis. Der vil desuden være rig mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere, sammen med din underviser og de andre på holdet.

Praktisk information

Hvis du vil være med på holdet, så send en ansøgning med det samme. Husk at gøre noget ud af ansøgningen, da vi udvælger de endelige deltagere til holdet på baggrund af de bedste ansøgninger.

Kriterier for udvælgelse

På baggrund af en skriftlig ansøgning lægges der vægt på, om du ønsker at lære mere om debatteknikker skriftligt og mundligt. Du skal have lyst til at udforske dine egne holdninger og være nysgerrig på at blive indviet i andres.

Ansøgningsfrist

4. september 2017

Undervisningssted

Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, Gladsaxevej 198, 2860 Søborg.

Kontaktperson

Bodil Jacobsen
bkdbja@gladsaxe.dk
3957 6150

Undervisningsplan

Forløbet vil bestå af oplæg fra din underviser og andre interessante politiske og filosofiske nøglepersoner og diskussion med de andre på forløbet. Vi skal desuden på forskellige ekskursioner til relevante institutioner som f.eks. Folketinget samt tænketankene Cepos og Cevea.

Holdet vil i vid udstrækning blive tilrettelagt efter elevernes interesser og ønsker, derfor udformes den endelige undervisningsplan sammen med holdet.

Send din ansøgning nu

Vi glæder os til at høre fra dig

Send en ansøgning

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!