Journalistik

Journalistik

Drømmer du om at blive journalist, eller vil du bare gerne snuse lidt til medieverdenen? Så er Journalistik på UngAkademi helt sikkert noget for dig.

På Journalistik laver vi vores egen ungeredaktion.

Vi ser nærmere på, hvad journalistik er, og vi skal besøge nogle af de store medier i Danmark, ligesom vi prøver kræfter med journalistiske discipliner som nyhedsproduktion, portrætskrivning, research og interview. Vi ser også nærmere på de sociale mediers indflydelse på de traditionelle medier.

Så hvis du er interesseret i medier og godt kan lide at skrive og følger du samtidig med i, hvad der sker i vores samfund, så kan du se frem til et spændende efterår på UngAkademis Journalistik-hold

Læringsudbytte

Igennem forløbet vil vi i fællesskab øve os i journalistiske discipliner, og du kan forvente at forbedre dine skriftlige evner. Ligesom det tilstræbes at du får en viden om, hvad journalistik er og hvilken rolle journalistikken spiller i det danske samfund.

Praktisk information

Hvis du vil være med på holdet, så send en ansøgning med det samme. Husk at gøre noget ud af ansøgningen, da vi udvælger de endelige deltagere til holdet på baggrund af de bedste ansøgninger.

Aldersgruppe

13 – 17 år

Kriterier for udvælgelse

Skriv en ansøgning, hvor du fortæller om, hvorfor du gerne vil være med på Journalistik holdet. Hvile medier læser eller ser du?

Der kigges på din skriftlige formåen i ansøgningen. Ligesom motivationen for at lære mere om faget vægtes højt. Kursusansvarlig og underviser vælger i fællesskab eleverne til holdet.

Ansøgningsfrist

14. september 2018

Undervisningssted

Fuglsanggårdskolen i Virum, Askevænget 10, 2830 Virum.

Kontaktperson og underviser

Theis Marquard Otzen. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har arbejdet som nyhedsjournalist på blandt andet Dagbladet Politiken og Politikens Lokalaviser og arbejder i dag som kommunikationskonsulent.

Theis Marquard Otzen
t_otzen@hotmail.com
6191 6962

Undervisningsplan

Undervisningen foregår onsdage kl. 18-21 i efteråret 2018 med mindre andet er angivet.

24/9 – Hvad er journalistik?
Introduktion hvor vi ser nærmere på, hvad journalistik egentlig er, og hvor journalister arbejder.

1/10 – Nyhedsjournalistik
Vi kigger nærmere på nyhedstrekanten og ser på, hvad en god nyhed egentlig er. Herefter vil vi selv forsøge at lave en nyhedsartikel efter en introduktion til dette.

8/10 (evt. andet tidspunkt) – Besøg på et stort nyhedsmedie.
Vi besøger en rigtig nyhedsredaktion og hører, hvordan avisens journalister arbejder. Redaktøren giver feedback på elevernes forberedte ideer/vinkler.

22/10 – Breaking News og Sociale Medier
Denne aften leger vi, at vi er rigtige journalister, der skal håndtere et par store nyheder, der pludselig sker i Danmark. Herefter skal vi i fællesskab formidle dem videre ud til vores læsere. Denne aften taler vi mere om, hvor stor en rolle sociale medier i dag spiller for journalister og medierne.

29/10 – Politisk journalistik
Politik fylder meget i medierne. Hvorfor? Hvad er det egentlig for historier, medierne kaster sig over?
Vi får besøg af enten en politisk journalist, en spindoktor eller en politiker.

5/11 – Sådan laver du en portrætartikel
Journalistik er også interviews med spændende personligheder. Vi ser nærmere på denne disciplin, der først og fremmest handler om at skrive et læseværdigt portræt, men også handler om at researche på og interviewe en anden person.

12/11 – Besøg på et medie
I starten af forløbet taler vi om hvilke medier I kunne tænke jer at besøge. Vi finder ud af, hvor vi kan komme på besøg. Det kunne være på en tv-station (DR), et magasin (Vi Unge) eller på en avis (Politiken)

19/11 (eller anden dato i uge 47)– Reportage – ud i virkeligheden
Som journalist er det vigtigt at komme ud i virkeligheden. Derfor finder vi et udflugtsmål og tager af sted for at lave spændende reportager.

26/11 – Vi kigger på vores egen journalistik
Hvis I i løbet af forløbet har lavet artikler, så arbejder vi videre med dem her i fællesskab. I får feedback af både underviser og hinanden.

3/12 – Afslutning
Vi får feedback på vores artikler af en rigtig redaktør. Desuden taler vi om fremtiden for journalistikken og om hvilke medievaner, der vil fylde fremover.

Send din ansøgning nu

Vi glæder os til at høre fra dig

Send en ansøgning

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!