Forfattercamp

Forfattercamp

Alle bestsellere har én ting til fælles…

Harry Potter, En flænge i himlen og Maze Runner har én ting til fælles: Alle startede med en god idé. Og dér begynder vi også på FORFATTERCAMP: Hvordan får man en god ide? Så er der alle de personer, der skal være med i din historie. Hvordan skaber man nogle karakterer, som brænder sig ind i læserens hukommelse? Og hvordan drejer man en historie, så den overrasker og griber læseren?

Hvad skal der ske?

På FORFATTERCAMP kommer du på hold med andre, der, ligesom dig, elsker at skrive, læse og tale om bøger. Du kommer til at arbejde med karakteropbygning, dramaturgi, replikker, virkemidler og flere andre ting gennem skriveøvelser, oplæg, oplæsning, læsning og feedback. Du skal på Bog Forum og se på bøger og møde forfattere og på forlagsbesøg og møde en grafiker og en forfatter.

Din tekst kommer med i en bog

På FORFATTERCAMP skal du arbejde i dybden med én tekst. Det bliver den samme tekst, du skal gennemskrive, justere og omskrive, så den bliver helt gennemarbejdet. Din tekst må max. fylde fem sider (10.000 anslag inkl. mellemrum), da den kommer med i en antologi sammen med tekster af de andre holddeltagere.

Praktisk information

Hvis du vil være med på holdet, så send en ansøgning med det samme. Husk at gøre noget ud af ansøgningen, da vi udvælger de endelige deltagere til holdet på baggrund af de bedste ansøgninger.

Kriterier for udvælgelse

Man må meget gerne elske at læse og have noget erfaring i at skrive for at deltage på dette kursus. Med erfaring menes, at man bruger tid på at skrive i sin fritid, er drevet af det. Man kan ikke lade være.

Ansøgningsfrist

14. september 2017

Undervisningssted

Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup

Kontaktperson

Lone Nielsen
lon@gentofte.dk
39985401

Undervisningsplan

Undervisningen foregår på tirsdage

4. oktober 2017, 18-21 – Ideudvikling
25. oktober 2017, 18, 21 – Ideudvikling
1. november 2017, 18-21 – Udvikling af hovedkarakter
11. november 2017, 10-15 – BogForum
22. november 2017, 18-21 – Udvikling af hovedkarakter
6. december 2017, 18-21 – Dramaturgi og plot
20. december 2017, 18-21 – Dramaturgi og plot
3.  januar 2018, 18-21 – Line out
17. januar 2018, afventer klokkeslæt – Line out
31. januar 2018, 17-21 – Forlagsbesøg: Pitch af historie
21. februar 2018, 18-21 – Replikker, kropssprog, virkemidler
7. marts 2018, 18-21 – Replikker, kropssprog, virkemidler
21. marts 2018, 18-21 – Gennemskrivning
4. april 2018 – Afslutning og aflevering

Send din ansøgning nu

Vi glæder os til at høre fra dig

Send en ansøgning

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!