Dyrk Livet

Dyrk Livet

Klima, råvarer og madlavning

Bliv klog på trends indenfor råvarer og madlavning, jordens klimamæssige tilstand og få udviklet din grønne bevidsthed i nærkontakt med naturen.

Har du undret dig over, hvor mange kilometer din avocado har sejlet, hvordan man kan dyrke spiselige svampe i kaffegrums, eller hvorfor nogle mennesker er begyndt at spise insekter?

På Dyrk Livet vil vi præsentere dig for aktuelle perspektiver på klimaudfordringer, fødevaretrends, dyrkningsmetoder og biodynamisk landbrug. Professionelle kokke, passionerede håndværkere, klimaforskere og økologiske landmænd vil plante frø og spire ideer i dit hoved, og lære dig at sammensætte og lave grønne smagfulde måltider i det fri.

Du vil få fingrene i jorden og viden om processerne bag frø til spire, plante til høst og dejlige madretter til kompost, for tilslut at blive til jord igen. Vi vil dyrke og tilberede måltider under åben himmel, kvalificere dine madkompetencer og smagsnuancer, når vi laver mad sammen på de fleste af modulerne. Du vil blive introduceret til naturens spisekammer, indsamle vilde urter og blomster, og samtidig få vækket dine sanser og bevidsthed omkring madspild og bæredygtighed.

Vi vil derudover besøge Maritime Nyttehaver og blive introduceret til havets biodiversitet. Samt få indblik i fremtidens fødevarer og gastronomiske trends, når vi besøger Hotel- og Restaurationsskolen.

Vi garanterer, at du vil få jord under neglene, nye smagsoplevelser, inspiration til at lave god og sjov mad og ikke mindst få skovlen under den jordforbindelse, der er mellem dyrkning og produktion af fødevarer, grønne trends, bæredygtighed og klimaforandringer. Samtidig vil du etablere nye venskaber og få kontakt med spændende voksne, der brænder for det, de bruger livet på.

Dyrk Livet sluttes af med en pop-up restaurant, som I har idéudviklet og bliver værter for.

Læringsudbytte

Du vil lære hvordan man dyrker de bedste råvarer for os og for planeten, laver grønne og smagfulde måltider og hvordan du kan være med til at løse klimaudfordringerne.

Praktisk information

Hvis du vil være med på holdet, så send en ansøgning med det samme. Husk at gøre noget ud af ansøgningen, da vi udvælger de endelige deltagere til holdet på baggrund af de bedste ansøgninger.

Aldersgruppe

14 – 17 år.

Kriterier for bedømmelse

Vi tilbyder et grønt læringsrum, som ikke kræver særlige forkundskaber, men det er meget vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at indgå i et fællesskab.

Ansøgningsfrist

2. september 2018

Undervisningssted

Krogerup Avlsgård og Planteavlsstationen i Humlebæk

Kontaktperson

Julie Falholt – Ungfredensborg
jufa@fredensborg.dk
2119 1278

Undervisningsplan

2018

Torsdag d. 13.09  kl. 17-20
Lørdag d. 22.09 kl. 12 – søndag d. 23.09 kl. 14. Med overnatning.
Torsdag d. 11.10 kl. 17-20

EFTERÅRSFERIE

Torsdag d. 01.11 kl. 17-20
Torsdag d. 08.11 kl. 17-20
Torsdag d. 15.11 kl. 17-20

JULEFERIE

2019

Torsdag d. 17.01 kl. 17-20
Torsdag d. 24.01 kl. 17-20
Torsdag d. 31.01 kl. 17-20

Send din ansøgning nu

Vi glæder os til at høre fra dig

Send en ansøgning

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!